Sådan får du mere oxytocin i hverdagen

GUIDE – Sådan får du mere oxytocin i hverdagen

brain-155655_1280

 

Her er en lille guide, der kan hjælpe dig til at få mere oxytocin i hverdagen. Både hos dig selv og i dine relationer. Oxytocin er et hormon, der udskilles, når vi gør noget godt for os selv eller hvis vi bliver mødt af andre mennesker, der ‘kaster’ oxytocin på os. Vi kan altså påvirke vores egen tilstand og andres.

Hvorfor er Oxytocin vigtigt?

Oxytocin har en række fordele, som vi alle kan have glæde af…

  • Puls og blodtryk daler
  • Blodets indhold af stresshormonet kortisol halveres
  • Bedre optagelse af næringsstoffer fra kosten
  • Mindre angst og bekymring
  • Mindre aggressivitet og vrede
  • Mere velvære og større glæde
  • Bedre kreativitet
  • Du føler dig elsket og ønsket

(Kilde: Mette Mølvang 2007)

Relationer og oxytocin/dopamin

Vi kan gøre en række ting, for at forbedre vores egen-tilstand af oxytocin, men vi kan i høj grad også påvirke vores omgivelser. Når der er fuld tillid i en samtale og din interaktion med andre virker sikker og positiv, kan vi producere mere oxytocin og dopamin.

Dopamin udløses i forskellige situationer, som fx. under opnåelse af succes i krig og kærlighed, under spisning, indtagelse af narkotika og meget mere. Dopamin virker forstærkende på trangen til at ønske den dopamin-udløsende situation igen (=afhængighed) (Kilde: Wikipedia).

Dopamin og oxytocin hjælper os med at slappe af, være åben overfor andre og skabe en tilstand af tillid. Når vi udskiller oxytocin, åbner den prefrontale cortex op og vi får adgang til empati, dømmekraft, bedre beslutningstagning og innovationsevner. Vi har i denne tilstand en god forudsætning for at ‘connecte’ dybere med andre mennesker. Halveringstiden på oxytocin er nogle få minutter. Det vil sige, at efter nogle få minutter er halvdelen af din oxytocin forduftet. Det resterende kan dog blive i kroppen i lang tid.

For eksempel vil det typisk være sådan, at mennesker vi har fuld tillid til, kan gøre næsten hvad som helst, og vi synes stadig, at de er ok. Mennesker vi ikke har tillid til, kan næsten ingenting gøre for at støde os væk. Når vi ikke har tillid, udskiller vi kortisol, som er et stresshormon, der bl.a. lukker ned for vores pre-frontale cortex, og dermed vores evne til at have empati for den anden. Derudover træffer vi ofte dårlige beslutninger, når vi er påvirket af for høje niveauer at kortisol. Men mere om kortisol en anden gang, for i dag er der fokus på oxytocin, som kan reducere kortisol.

Det er altså attraktivt og vanedannende at indgå i gode relationer. Mennesker, der drives af oxytocin-fremmende adfærd og kommunikation er dejlige at hænge ud sammen med :-). Så lad os kigge lidt på, hvordan du kan få mere oxytocin ind i din hverdag.

Guide til endnu mere oxytocin i din hverdag

For at få mere oxytocin i din hverdag, kan du..

1) Arbejde med din egen-tilstand
2) ‘Kaste’ mere oxytocin ud i dine omgivelser

I guiden får du inspiration til oxytocin-fremmende aktiviteter og en øvelse til reflection og handling. De lyder måske banale, men alligevel er det svært for mange af os, at have nok fokus på dette. Jeg gætter på, at din gevinst ved at udføre flere oxytocin-udløsende aktiviteter langt overstiger din investering ved at gennemgå øvelsen i guiden. Så skynd dig at lave øvelsen via linket. Øvelsen er på (letforståeligt) engelsk.

Du finder guiden her:

Det er ikke IQ eller tekniske færdigheder, der adskiller en god leder fra en middelmådig.

Brug dine værdier som GPS

Forandring – kom bare an!

Jeg har det fint med at ting flytter sig. Ja, jeg trives faktisk med det, og det tror jeg primært jeg gør fordi jeg ved hvad der driver mig, og at forandring er med til at give mig det jeg gerne vil have. Sådan tror jeg dog ikke at alle har det og derfor vil jeg dele med dig hvordan jeg navigerer i forandring.

På det seneste er der noget, der har optaget mig meget og det er den udfordring, der opstår når en specialist pludselig træder ind i rollen som leder. Hvad så? Jeg tænker, der må opstå en masse spørgsmål. Hvad forventer min leder af mig? Hvad skal jeg gøre anderledes nu, når jeg har ansvaret for andre mennesker? Eller måske fortsætter man bare som da man var specialist, for det var jo nok derfor man blev leder? For mange er der tale on en ny måde at være på, en ny måde at gøre tingene på, en ny formel for succes osv. Men midt i alle de nye ting står du og det er afgørende at du finder ud af, hvad du står for og hvad der er vigtigt for dig.

Til dig, der læser med, men ikke går fra at være specialist til leder – læs du bare videre. Nedenstående er relevant for os alle. De kommer bare endnu mere til udtryk, når man er i forandring enten pga. noget man selv skaber eller noget, der skabes udefra. Det værktøj jeg vil skrive om i dag har haft afgørende betydning for mig personligt og er et af mine yndlingsværktøjer – værdiafklaring

Læs mere

De daglige møder med medarbejderne bør være mere end en gennemgang af to do-listen

De daglige møder med medarbejderne bør være mere end en gennemgang af to do-listen

Der findes mange udgaver af løbende medarbejdersamtaler eller møder med medarbejderne. Nogle typer møder er mere effektive og udviklende end andre.

Intentionen er der ofte og medarbejderen går tit ind til mødet med store forventninger. Hvad synes min leder om mig og udførslen af mine opgaver? Gør jeg det godt nok? Kan han/hun lide mig?

Lederen skal måske bare have det overstået og forberedelsen til mødet blev igen nedprioriteret. Måske har lederen ikke set potentialet i en fokuseret samtale med medarbejderen.

Hvad nu hvis medarbejderen gik fra mødet med lederen, med en følelse af retning, opbakning og medindflydelse? Hvad nu, hvis lederen følte, han eller hun virkelig gjorde en forskel? Måske det smitter af på både lederens og medarbejderens daglige præstation og motivation?

En oplagt faldgrube er, at medarbejdersamtalen bliver en gennemgang af to-do listen. Det er sjældent specielt udviklende at give status på opgaver. Du kan som leder med fordel prøve at løfte medarbejdersamtalen op på et andet niveau, og lave konkrete aftaler med medarbejderen om, hvordan status på løbende opgaver videregives til lederen. Det kan jo være, at en e-mail kan give en fin status på opgaverne, og at samtalen kan fokuseres på udvikling og større udfordringer.

Her får du som leder forslag til, hvordan du kan gøre medarbejdersamtalen udviklende for dig selv og dine medarbejdere.

Forberedelse er afgørende

Inden mødet kan du som leder med fordel overveje følgende…

  • Hvilke emner er vigtige at diskutere og hvilke spørgsmål vil du som leder gerne stille?
  • Hvilken feedback (både positiv og udviklende) og anerkendelse vil du gerne give medarbejderen?
  • Bed din medarbejder om at forberede de vigtigste emner og evt. forberede et emne, der kan coaches på.

Forslag til emner på mødet

  • Opfølgning på sidste møde: Kort status, er der noget der skal justeres og hvordan kan jeg som leder hjælpe?
  • Støtte: hvordan kan du som leder støtte din medarbejder? Er der nogle udfordringer medarbejderen har brug for sparring/støtte omkring?
  • Netværk: hvordan kan du hjælpe medarbejderen med at opbygge et netværk og række ud til de rigtige personer?
  • Feedback: give medarbejderen en åben og ærlig feedback. Både det positive og det udviklende
  • Work-life-balance: hvordan ser det ud med medarbejderens balance imellem arbejde og fritid? Hjælp evt. med at prioritere
  • Coaching: har medarbejderen et konkret projekt/emne, du som leder kan coache på?
  • Vidensdeling: er der noget af det, vi har talt om på mødet i dag, der skal deles med andre?
  • Aftaler til næste møde: hvad er vi blevet enige om, der skal ske nu? Hvem gør hvad?

Det kræver fokus og disciplin at ændre strukturen for medarbejdersamtaler og undgå for meget fokus på opgavelisten, men det betales tilbage med motivation og øget præstation!

God fornøjelse med din næste medarbejdersamtale!