Hvor er vi på vej hen indenfor ledelse?!

Hvor er vi på vej hen?!

Eller rettere, hvor vælger vi at gå hen. Jeg havde den store fornøjelse at deltage i en forelæsning omkring ‘det nyeste indenfor ledelse’ med Steen Hildebrandt på Folkeuniversitet for ganske nylig, og det var en interessant oplevelse. Steen Hildebrandt mener, at der er ved at ske et skifte fra den meget ‘opdelte’ måde at organisere og drive virksomheder på, til en mere holistisk tilgang. Grunden til dette er bl.a. at vi har meget mere viden og at virksomhederne bliver pressede til at gå nye veje. Vi står overfor en stigende kompleksitet, digitalisering og globalisering og vi får brug for at forstå og navigere i den nye dagsorden.

Den klassiske virksomhed har en organisationsstruktur, der er baseret på opdeling i funktioner fx salg, markting og produktion, med hver sin rolle. Grunden til at opdeling i funktionsområder virker som en god idé, er at den giver os mulighed for at specialisere os og blive dygtige indenfor hvert område. Der er bare noget vi misser med den klassiske struktur, nemlig hvordan det hele hænger sammen, og opmærksomheden på relationer imellem processer og mennesker. Den holistiske tankegang er baseret på den systemiske teori, der handler om relationer, helheder, sammenhænge og forståelse af et system eller dynamikken i et system.

I mit arbejde med Relationship Systems Intelligence (Kilde: CCR Global), er det virkelig ved at gå op for mig, hvor effektivt og værdiskabende det er at fokusere på relationer, teams og systemer i stedet for at dvæle for længe ved individerne. Hermed siger jeg ikke, at man skal holde op med at arbejde med sig selv, men hvis vi kan løfte vores opmærksomhed fra egen navle til relationen eller teamet, så begynder der at ske interessante ting. Her er nogle eksempler på spørgsmål jeg normalt stiller i en workshop, der er baseret på Relationship Systems Intelligence:

– Hvad er teamets formål?
– Hvad er det vi som team gør godt sammen? Hvad er teamets styrker?
– Hvad er teamets svagheder?
– Hvordan vil vi gerne være sammen, når det går godt?
– Hvordan vil vi gerne være sammen, når det er svært?
– Hvordan håndterer vi forandring?
– Hvad sker der i teamet, når nogen taler meget og andre er meget stille?
– Hvordan holder vi teammøder sammen?

Disse spørgsmål fokuserer på relationerne i teamet og det teamet kan skabe i fællesskab, og ikke på om Poul og Lise taler for meget, og Line og Lars taler for lidt. Fokus skifter til, hvad konsekvensen af dynamikkerne er. Det er ofte nemmere at diskutere teamets udfordringer og styrker i stedet for individerne udfordringer. Der er isoleret set ikke noget galt i, at Poul og Lise taler meget eller at Line og Lars taler lidt, men det bliver meget hurtigt personligt og kritiserende, hvis det skal diskuteres. I stedet kan man vælge at fokusere på, hvad teamet gerne vil opnå, og hvordan teamet bedst opnår resultater med de tilgængelige ressourcer. Jeg bliver stadig overrasket over, hvor effektivt og inspirerende det er, for teammedlemmerne, at fokusere på teamet i stedet for individerne.

Jeg spurgte Steen Hildebrandt, hvor langt han mener vi er i dette skifte imod det mere holistiske og systemiske. Han mener, at vi først lige er begyndt, men at det snart vil gå rigtig stærkt i den ‘rigtige’ retning. Han tror, at nogle virksomheder prøver at møde den øgede kompleksitet og globalisering ved at ’stramme op’, og hermed mener han, at de vil fokusere endnu mere på dét de kender. Andre virksomheder vil i stedet gå nye veje og kaste sige ud i en mere holistisk og systemisk tankegang.