Åbne kurser
I samarbejde med GoLearn, Montus Business Academy og Teknologisk Institut tilbyder jeg åbne kurser i København og Aarhus og online (GoLearn).
Når du klikker på ‘gå til kursus’, så vil du blive sendt direkte til udbyderens side, hvor du kan få alle informationer om kurset.
Sådan skaber du et bæredygtigt high-performance team
Med afsæt i nyeste hjerneforskning får du overblik, indsigt og konkrete værktøjer til at styrke din evne til at se og forstå de teamdynamikker, der er afgørende for teamets high-performance. Vi arbejder med tillid, teamdynamikker, mål, fokus, distraktioner og meget mere.
Introduktion til selvstyrende teams – vejen til ekstraordinære resultater (langt kursus)
Deltag på kurset, der giver dig værktøjerne og den nødvendige teori til at komme i gang med og få succes med selvstyrende teams. Med afsæt i systemteorien introduceres du til de værktøjer, der skaber medansvar hos flere, og som sikrer, at teamets ressourcer og kompetencer anvendes på bedst mulige måde.
Følelsesmæssig intelligens på arbejdspladsen
Kurset er baseret på hjerneforskningen omkring, hvordan vi påvirker hinanden, når vi mennesker er sammen. Du bliver introduceret til relevant forskning inden for følelsesmæssig intelligens, der har fokus på, hvad der sker i hjernen, når vi smitter hinanden med gode eller dårlige følelser.
Kom godt i gang med selvstyrende teams (kort kursus)
Er du nysgerrig på selvstyrende teams, men tænker måske, at det er for komplekst eller for svært at implementere, så er dette to-timers kursus relevant for dig.
Skab overblik og resultater med uddelegering
Lær at uddelegere på en smart og effektiv måde. Til dette online live kursus får du en grundig indføring i uddelegering samt konkrete værktøjer og motivation til at få uddelegeret opgaver til andre – én gang for alle.
Skab psykologisk tryghed og gode præstationer
Høj psykologisk tryghed er afgørende for at kunne opnå gode resultater, fremme åben og ærlig kommunikation samt muliggøre effektiv idégenerering. Når man ikke føler sig tryg ved at tale åbent, vil man både tilbageholde fejl, læringsmuligheder og gode idéer.