fbpx

Bestilling af bog 

Hvad nu, hvis din kollega var en guldskovl

– En guide til fællesskab, fokus og tillidsfulde teams

Hvis du ønsker et signeret bog, kan du bestille den her på siden. Du kan naturligvis også købe bogen hos din yndlingsboghandler. 

Jeg har skrevet bogen – Hvad nu, hvis din kollega var en guldskovl, for at skubbe til (måske) forældede overbevisninger om, hvordan man skaber høj trivsel og gode præstationer i virksomheder og organisationer.

Med afsæt i hjerneforskning og systemteori præsenterer bogen et bud på, hvordan man skaber en ønsket adfærd på fremtidens arbejdsplads.

I løbet af bogen kommer du til at møde de to gartnere, Lone og Berit, som arbejder i virksomheden Green Fingers. Lone og Berit har lovet at hjælpe med at præsentere nogle af bogens budskaber.

Bogen har 2 primære formål:  

#1 At præsentere en opskrift for, hvordan man kan skabe ekstraordinære resultater sammen med andre mennesker. Heraf bogens undertitel – En guide til fællesskab, fokus og tillidsfulde teams. Her menes ikke på kort sigt alene, men på lang sigt sammen med andre. Hvis vi skal skabe ekstraordinære resultater over tid, bør vi fokusere på kvaliteten af vores relationer, og vi bør være helt skarpe på, hvilke aktiviteter vi bruger vores sparsomme tid på. Du præsenteres for værktøjskassen til fællesskab, fokus og tillidsfulde teams i bogens anden del.

#2 At gøre op med nogle af de aktiviteter, der bruges mange penge og ressourcer på i danske virksomheder og organisationer, og som ofte ikke har den ønskede virkning. En hel branche er blevet enige om, hvad man bør gøre, når man arbejder med adfærd og relationer, men meget få tager stilling til det konkrete initiativ, og om det overhovedet har en effekt. Så i første del af bogen ser vi med kritiske øjne på reorganiseringer, værdier i virksomheder og organisationer og brugen af personlighedstests.

Checkliste til motivation forside

Sådan bestiller du bogen

Du kan bestille det antal bøger du ønsker. Prisen er kr. 329 + 40 kroner i fragt = kr. 369,- (inklusive moms). Du betaler kun 40 kroner i fragt selvom du bestiller flere bøger. Du kan betale med kreditkort via linket nedenfor.

Hvis kreditkort ikke er en mulighed, så skriver du bare en e-mail til tina@leadinspire.dk og så får du en faktura tilsendt i stedet.

Jeg signerer bogen og sender den til dig så hurtigt som muligt. Der kan gå nogle dage, da det er et levende menneske, der skal bære bogen til posthuset. 

Vil du anmelde bogen?

Når du har læst bogen, vil jeg blive rigtig glad, hvis du har lyst til at dele din læseoplevelse med andre. Du kan enten sende anmeldelsen til mig på tina@leadinspire.dk eller gå ind på én af de online boghandlere og anmelde bogen der. Det kræver typisk, at man har en profil, men men behøver ikke at have købt bogen, der hvor man anmelder den.

Om Tina

Billede af Tina Christensen Leadinspire

Mit navn er Tina Gaarn Christensen og jeg er indehaver af Leadinspire, hvor jeg hjælper dygtige mennesker med at skabe high-performance teams. Jeg bruger viden om hjernen som afsæt til at forstå, hvorfor det ikke altid er så nemt at indgå i relationer, som man kunne ønske. Når man kender nogen af hjernens udfordringer, kan man vende dem til fordele og blive rigtig god til at indgå i relationer.

Efter mere end 1000 timers direkte arbejde med mine kunder kombineret med, at jeg selv har modtaget mere end 500 timers undervisning i hjerneforskning, tillid og adfærd, så er jeg superglad og stolt over at kunne tilbyde dig nogle af de værktøjer, som jeg dagligt bruger med mine kunder.

Tina Gaarn Christensen