Leadinspire

Tina Gaarn Christensen

Mød Tina Gaarn Christensen, den rødhårede Læsøbo med en positiv uimponerethed. Hun er grådig i forhold til at få noget ud af sit liv og sine relationer, hun går efter det ypperste og giver gerne en overflod af opmærksomhed til sine medmennesker. Håndtasken er fuld af lige dele støtte og udfordring og hun spreder generøst begge dele efter behov. Hun får (næsten altid) tingene gjort og har det svært med middelmådighed.

Billede af Tina Christensen Leadinspire

Velkommen til

Mit navn er Tina Gaarn Christensen og jeg er indehaver af Leadinspire, hvor jeg hjælper dygtige mennesker med at skabe high-performance teams. Jeg bruger viden om hjernen som afsæt til at forstå, hvorfor det ikke altid er så nemt at indgå i relationer, som man kunne ønske. Når man kender nogen af hjernens udfordringer, kan man vende dem til fordele og blive rigtig god til at indgå i relationer.

Efter mere end 1000 timers direkte arbejde med mine kunder kombineret med, at jeg selv har modtaget mere end 500 timers undervisning i hjerneforskning, tillid, systemteori og adfærd, så er jeg superglad og stolt over at kunne tilbyde dig nogle af de værktøjer, som jeg dagligt bruger med mine kunder.

Det kan måske lyde lidt banalt, men jeg gør mig umage med, at de teorier og værktøjer jeg bruger har et sobert afsted i forskning. I min bog: Hvad nu, hvis din kollega var en guldskovl? En guide til fællesskab, fokus og tillidsfulde teams, har jeg dedikeret den første del af bogen til at gennemgå aktiviteter, som de fleste virksomheder bruger flittigt, men som ikke bakkes op af forskning. Det drejer sig om brugen af personlighedstest, reorganiseringer og virksomhedsværdier. Der er mange nuancer i den debat i bogen og jeg anbefaler at læse den, hvis du er nysgerrig på, hvorfor disse aktiviteter måske ikke bør bruges. Jeg fraråder helt brugen af personlighedstest af videnskabelige årsager, mens visse reorganiseringer og brug af virksomhedsværdier kan have sin berettigelse. Udover at de mest brugte aktiviteter ikke er baseret på forskning og viden om, at de virker, så findes der andre værktøjer til skabe gode resultater, som er både billigere og meget effektive. Disse værktøjer har potentialet til at skabe langsigtede forbedringer,

Hvad du kan forvente hos Leadinspire?

Ingen slides!

Når jeg laver workshops og undervisning, forsøger jeg at undgå PowerPoints. Slideshows kan suge energien ud af deltagerne. I stedet bruger jeg derfor engagerende medier som flipcharts, farvede kort, videoer m.m

Jeg respekterer din tid

Når jeg udvikler videoer og undervisningsmateriale til dig som leder, forsøger jeg altid at gøre det kort. Du vil sandsynligvis gerne have løsningen hurtigt. Alle mine materialer og videoer udvikles med tanke på, at din tid er en knap ressource.

Plads til alle!

Jeg giver plads til alle slags mennesker, overbevisninger og meninger. Mit udgangspunkt er, at ingen har mere ret end andre, og at de bedste resultater skabes, når vi ‘ser hinanden’ uanset ståsted. 

Implementering

Jeg laver modeller og værktøjer, der lader akademisk teori komme til live. Men hvad skal du som leder og team så bruge det til? Inspiration er godt! Men knap så godt, hvis man ikke får det implementeret. Du og dit team går altid hjem med en konkret og overskuelig plan.

Certificeringer

Jeg er PCC certificeret coach. Det er ICF´s næsthøjeste certificering. ICF står for International Coach Federation og du kan læse mere om organisationen via linket nedenfor. Det betyder blandt andet, at jeg er forpligtet til løbende at dygtiggøre mig, coache, udvikle mig personligt og følge en række etiske principper.

Læs mere om ICF Danmark

Jeg er endvidere certificeret i social- og følelsesmæssig intelligens samt Conversational Intelligence og uddannet i Relationssystemintelligens.

 

PCC Professional certified coach Gennem ICF
Social and emotional intelligence certified coach
Certified conversational intelligence

10 grunde til at booke mig

  • Hvis du gerne vil have et arbejdsliv med fokus, fællesskab og tillidsfulde relationer.
  • Hvis du gerne vil skabe ekstraordinære resultater sammen med andre.
  • Hvis du tror på, at mennesket på jobbet er vigtigt og afgørende for succes.
  • Hvis du gerne vil skabe gode relationer til dine kollegaer på alle niveauer.
  • Hvis du gerne vil på en sjov og udviklende læringsrejse.
  • Hvis du gerne vil opleve, at I udnytter hinandens ressourcer og kompetencer i høj grad.
  • Hvis du gerne vil bidrage med dine meninger og kompetencer, men ønsker at bygge bro til andres meninger og kompetencer.
  • Hvis du er villig til at gøre noget andet end det du plejer og prøve en masse værktøjer af.
  • Hvis du er villig til at udvikle dig og udfordre egne mønstre og overbevisninger.
  • Hvis du gerne vil hænge ud sammen med mig 🙂