Nyd de gode ting mere
Mere oxytocin i hverdagen
Her er en lille guide, der kan hjælpe dig til at få mere oxytocin i hverdagen. Både hos dig selv og i dine relationer. Oxytocin er et hormon, der udskilles, når vi gør noget godt for os selv eller hvis vi bliver mødt af andre mennesker, der ‘kaster’ oxytocin på os. Vi kan altså påvirke vores egen tilstand og andres.
Hvorfor er Oxytocin vigtigt?
Oxytocin har en række fordele, som vi alle kan have glæde af…
- Puls og blodtryk daler
- Blodets indhold af stresshormonet kortisol halveres
- Bedre optagelse af næringsstoffer fra kosten
- Mindre angst og bekymring
- Mindre aggressivitet og vrede
- Mere velvære og større glæde
- Bedre kreativitet
- Du føler dig elsket og ønsket
(Kilde: Mette Mølvang 2007)
Relationer og oxytocin/dopamin
Vi kan gøre en række ting, for at forbedre vores egen-tilstand af oxytocin, men vi kan i høj grad også påvirke vores omgivelser. Når der er fuld tillid i en samtale og din interaktion med andre virker sikker og positiv, kan vi producere mere oxytocin og dopamin.
Dopamin udløses i forskellige situationer, som fx. under opnåelse af succes i krig og kærlighed, under spisning, indtagelse af narkotika og meget mere. Dopamin virker forstærkende på trangen til at ønske den dopamin-udløsende situation igen (=afhængighed) (Kilde: Wikipedia).
Dopamin og oxytocin hjælper os med at slappe af, være åben overfor andre og skabe en tilstand af tillid. Når vi udskiller oxytocin, åbner den prefrontale cortex op og vi får adgang til empati, dømmekraft, bedre beslutningstagning og innovationsevner. Vi har i denne tilstand en god forudsætning for at ‘connecte’ dybere med andre mennesker. Halveringstiden på oxytocin er nogle få minutter. Det vil sige, at efter nogle få minutter er halvdelen af din oxytocin forduftet.
For eksempel vil det typisk være sådan, at mennesker vi har fuld tillid til, kan gøre næsten hvad som helst, og vi synes stadig, at de er ok. Mennesker vi ikke har tillid til, kan næsten ingenting gøre for at støde os væk. Når vi ikke har tillid, udskiller vi kortisol, som er et stresshormon, der bl.a. lukker ned for vores prefrontale cortex, og dermed vores evne til at have empati for den anden. Derudover træffer vi ofte dårlige beslutninger, når vi er påvirket af for høje niveauer at kortisol. Men mere om kortisol en anden gang, for i dag er der fokus på oxytocin, som kan reducere kortisol.
Det er altså attraktivt og vanedannende at indgå i gode relationer. Mennesker, der drives af oxytocin-fremmende adfærd og kommunikation er dejlige at hænge ud sammen med :-). Så lad os kigge lidt på, hvordan du kan få mere oxytocin ind i din hverdag.
Guide til endnu mere oxytocin i din hverdag
For at få mere oxytocin i din hverdag, kan du..
1) Arbejde med din egen-tilstand
2) ‘Kaste’ mere oxytocin ud i dine omgivelser
I guiden får du inspiration til oxytocin-fremmende aktiviteter og en øvelse til reflection og handling. De lyder måske banale, men alligevel er det svært for mange af os, at have nok fokus på dette. Jeg gætter på, at din gevinst ved at udføre flere oxytocin-udløsende aktiviteter langt overstiger din investering ved at gennemgå øvelsen i guiden. Så skynd dig at lave øvelsen via linket.
Du finder guiden her: