En metode til at træffe beslutninger
Samtykkeprocessen (consent)
I dette blogindlæg introduceres du for samtykkeprocessen (consent), som er en metode til at træffe beslutninger. Processen har en række fordele sammenlignet med enighed, som det primære mål.
I sociokrati bruger man ofte samtykkeprocessen (consent) til at træffe beslutninger om politikker/retningslinjer. Ikke om driftsbeslutninger, da de forventes at blive taget af dem, der har fået tildelt ansvaret/rollen. Samtykkeprocessen har den fordel, at man ikke tilstræber 100% enighed, men i stedet går efter, om et forslag er godt nok til, at man ikke har indvendinger imod det og det tvinger de involverede til at se det på en lidt anden måde. Man siger, at hvis forslaget ligger indenfor ens toleranceområde, så har man ikke indvendinger. Samtykkeprocessen hjælper alle involverede til at skabe en god beslutningsproces.
Hvis målet på den anden side, bevidst eller ubevidst, er enighed, vil det typisk gøre, at alle kæmper for deres primære præference, som giver et smallere mulighedsrum, da det er normalt, at der vil være forskellige perspektiver på et emne.
Ved samtykke træffes en beslutning, når ingen person har indsigelser. Enhver person vil give sit samtykke, hvis de kan acceptere forslaget, og gøre indsigelse, hvis forslaget har negative konsekvenser i henhold til formålet med opgaven/projektet/teamet. Før et medlem kan give samtykke, er der behov for en grundig definition og afklaring af opgaven/projektet.
Man laver et forslag som relevante personer forholder sig til igennem samtykke processen. I stedet for at spørge om alle er enige, så spørger man om forslaget er ‘godt nok’ til at man kan give samtykke til at gå i gang med det. Hvis man mener, at forslaget vil have en negativ betydning for teamets evne til at nå teamet måls, så bør man ikke give samtykke for indvendingen er behandlet. I sociokrati udløber alle beslutninger om politikker/retningslinjer og det betyder, at der er rig mulighed for at evaluere og justere. Det betyder også, at beslutninger bliver mindre farlige fordi de ikke permanente.
Nedenstående proces til samtykke er inspireret af materiale fra min uddannelse i sociokrati (Sociocracy for All 2024 Learning Library).
Der er fire trin i samtykkeprocessen (consent)
- Udarbejde et oplæg
- Forstå oplægget
- Reaktionsrunden
- Samtykkerunden, herunder håndtering af eventuelle indvendinger.
Samtykkeprocessen
1. Udarbejde et forslag/oplæg
Det forventes at forslaget er gennemarbejdet. Det kan for eksempel ske ved, at man arbejder med følgende spørgsmål, i udarbejdelsen af forslaget.
- Hvad går forslaget ud på?
- Hvad handler opgaven/projektet om?
- Hvad er formålet med opgaven/projektet/forslaget?
- Hvad er de vigtigste leverancer i opgaven/projektet?
- Hvilke kendte udfordringer er der ved forslaget/projektet/opgaven?
- Hvor kompleks er opgaven/projektet?
- Hvor detaljeret forventes udførelsen af denne opgave/projektet at være?
- Hvilke indvendinger vil vi forvente fra vores kollegaer og hvad er vores svar på dem?
- Hvad er det passende niveau af opgave-/projektudførelse?
- Hvordan ser succes for denne opgave/projektet ud?
- Hvad er deadline for forslaget?
- Hvordan måles der på forslaget?
- Hvor realistisk er denne opgave/projektet med vores nuværende ressourceniveau?
2. Forstå oplægget
Oplægget præsenteres og alle får mulighed for at stille spørgsmål. Gerne en runde, hvor man ikke må afbryde.
Spørgsmålene besvares af de relevante personer. Enten besvares de med det samme eller samlet, når runden er slut. Vær opmærksom på, at dette er spørgsmål og ikke reaktioner på oplægget.
3. Runde med reaktioner
Her må og kan alle dele, hvad de tænker og har det med forslaget/idéen. Man kan her vælge at justere forslaget efter denne runde.
4. Samtykkerunden, herunder håndtering af eventuelle indvendinger
Man skal ikke være bange for at gå ind i denne runde, da den blot ses som indsamling af data til at træffe den bedste beslutning. Det er ikke nødvendigvis negativt, at der er indvendinger. Det kan være, at man egentlig synes, at forslaget er en god idé, men at man forudsiger, at det vil give teamet problemer med at nå deres mål eller at det ikke hjælper med at nå teamets mål. Det vil være en relevant information af få frem og indarbejde i forslaget eller som minimum være opmærksom på.
Spørg alle:
Kan du med den nuværende definition af forslaget/opgaven/projektet give samtykke til oplægget? JA eller NEJ.
Man afventer svaret om samtykke fra alle, inden man hører de konkrete indvendinger. Notér alles indvendinger og bekymringer ned. For hver indvending gør man følgende:
- Forstå indvendingerne. Alle kan stille spørgsmål
- Undersøg idéer til at integrere indvendingerne? Disse idéer kan indarbejdes i forslaget
- Tag en ny samtykkerunde med det opdaterede forslag.
Der er tre mulige udfaldsrum, hvis man ikke kan give samtykke:
1. Man ændrer forslaget (se ovenfor)
2. Man ændrer tidsrammen og prøver måske noget af i kortere tid
3. Måle bekymringen ved at implementere foranstaltninger, der gør at man er opmærksom på bekymringen, hvis den skulle blive relevant.
Hvis samtykke
Notér det aftalte inklusive en deadline for opfølgning eller udløb af aftalen.
Ovenstående proces kræver som minimum en facilitator og en der tager noter undervejs. Helst ikke den samme person.
Hvis du har lyst til lære mere om denne proces eller har lyst til at blive trænet i den og andre værktøjer til møder og beslutninger, så kontakt mig endelig via formularen nedenfor.
Samtykkeprocessen (consent) er af de værktøjer man kan anvende, når man arbejder med selvstyrende teams. Du kan læse mere om, hvad det selvstyrende team er her: Selvstyrende team