TILLID

Skab vilde resultater med høj tillid!

Værktøjerne til at øge tillid og psykologisk tryghed er ofte de samme, men der er i følge Amy Edmondson (ophavskvinden til begebrebet psykologisk tryghed, læs om Amy) en forskel i definitionerne af de to begreber.
 
Tillid er noget, der skabe og opleves i relationer.
 
Psykologisk tryghed er oplevelse af en stemning i en gruppe.
 
I det følgende bruger jeg begrebet tillid, men der kunne ligeså godt have stået psykologisk tryghed.

Hvorfor er tillid så vigtigt? Ud fra et hjerneforskningsperspektiv er tillid vigtigt, fordi det helt lavpraktisk gør, at vi kan skabe gode resultater sammen. Vi kan lytte og rumme forskellige perspektiver, når vi har tillid og det er modsat meget svært, hvis man ikke oplever tillid i en relation.

Du kan læse mere om den kemi, der er på spil i hjernen her https://montus.dk/psykologisk-tryghed-er-kemi/, hvor jeg har skrevet et indlæg til Montus Business Academy, som er en kursusvirksomhed, hvor jeg er underviser på diverse kurser.

Ligesom manglende tillid er dårlig karma for gode resultater og relationer, så er høj tillid jo nærmest magisk. De mennesker vi har høj tillid til, kan bryde alle de ‘regler’ vi har som menneske, og det gør slet ikke noget. Så er det jo bare fordi, at de har en dårlig dag :-). Vi synes typisk, at mennesker vi har høj tillid til, er dejlige at hænge ud sammen og man oplever, at man kan være sig selv.

Modsat skal mennesker, som vi ikke har tillid til, næsten ingenting gøre ‘forkert’ før det er helt uacceptabelt. Det er naturligvis sat på spidsen, men du kan jo prøve at lægge mærke til, hvordan du reagerer på små og store ting i dine relationer. Og hvad nu hvis det måske bare er hjernen, der farver relationen negativt. Nogle gange med god grund, men andre gange er det negative filter ikke nødvendigt eller sandt.

 

 

Så vildt er det

Professer og forfatter Paul J. Zak, har i mange år undersøgt tillid i mange facetter i virksomheder og har blandet andet lavet et studie, hvor de sammenligner resultater i virksomheder, hvor medarbejderne oplever henholdsvis lav og høj tillid i virksomheden.

Sammenlignet med lav-tillids virksomheder, har medarbejdere i høj-tillids virksomheder følgende:

74 % mindre stress
106 % mere energi på arbejde
50 % højere produktivitet
13 % færre sygedage
76 % mere engagement
29 % mere tilfredshed med deres liv og
40 % mindre udbrændthed.

Du kan også læse mere om, hvad han anbefaler man bør arbejde med for at skabe organisationer med høj tillid.

Læs mit blog-indlæg som er en kort opsummering her: https://leadinspire.dk/saadan-skaber-du-mere-tillid/
Eller læse hele artiklen her: https://hbr.org/2017/01/the-neuroscience-of-trust

Paul J. Zak, er grundlægger af Center for Neuroeconomics og professor i økonomi, psykologi og ledelse på Claremont Graduate University. Han har også skrevet bogen: Trust factor: The science of creating high-performance companies.